Har du mistet modet?

MOD HÆNGER SAMMEN MED VORES INTUITION

Var du modig som barn og ung, eller er du det stadig?

Sådan brødrene Løvehjerte agtig modig hvor du tog alle chancer, traf vilde valg og sprang i livets store swimmingpool uden først at checke vandstanden, temperaturen, om der var bakterier eller hajer i?

Og ignorerede du alle skiltene og advarslerne med et grin og fik en vidunderlig følelse af at være uovervindelig og lidt fandenivoldsk?

Har du glemt eller glemt den del af dig selv?

Er den del blevet begravet under fornuften, realkreditlånet, sommerhuset, forpligtelser, velovervejede valg og nøje kalkulerede risici tilsat en snert af bekymring og frygt?

Længes du efter mere vildskab, flere vovede beslutninger, at være dristig, uforfærdet, tapper og efter at (gen) finde dit mod?

Når du hører ordet MOD

Tænker du så på de helt store udfordringer, liv og død øjeblikke eller store heltegerninger? At der skal være noget på spil for at vi kan være ægte modige eller!?

Tænker du at mod faktisk er i alle de små og store ting du gør og er?

Mod er ikke et personlighedstræk – det er en evne og færdighed som du kan udvikle og træne, på samme måde som du træner dine mavemuskler (eller ikke gør).

At være modig – er når der er samspil mellem følelser og handlinger.

MOD er bl.a.

  • Evnen til at gøre noget der er skræmmende, svært, måske endda intimiderende
  • At træde langt udenfor din komfortzone og handle på trods af frygt
  • At dele dine ideer og din stemme med verden
  • At stå stærkt i dine værdier og i din tro
  • At turde være med det som er i og omkring dig
  • Og nogle dage – er det bare at stå ud af sengen….
Hvis du havde modet, hvad ville du gøre som du ikke allerede gør?

 

 

Personligt har jeg lært at (gen)finde og træne mit mod, på en ny og anderledes måde.

Tidligere handlede mod om alt det jeg gjorde, og alle de resultater jeg skabte, om mine styrke prøver!

Nu handler det om at lytter og mærker efter – for når vi gør det, er vi slet ikke i tvivl.

Men det er det ikke nok at lytte og vide – ofte skal der handling bag for at skabe forandring og forvandling.

 

Det er din intuition – der leder dig til tillid og mod

Vi har ofte så travlt med at handle og skabe resultater i den ydre verden blot for at gøre noget.

Det er ikke altid modigt, nogle gange er vi drevet mere af utålmodighed og frygt.

Utålmodige fordi vi har lyst til at kontrollere resultatet – fremfor at lytte og have tillid.

 

Jeg gætter på at der er noget du har skubbet, ventet med at gøre, udsat flere gange

– fordi du mangler bare lidt mere tid, penge, overskud (indsæt selv undskyldning)

 

Måske var det slet ikke det du manglede, men stilhed til at lytte til din intuition, klarhed til at vide hvad der er vigtigt for dig

Mod til at turde handle på det som du inderst inde godt ved er det helt rigtige.

Mod til at turde droppe alle undskyldningerne og de begrænsende og besnærende overbevisninger.

Mod til at sparke frygten til hjørnet og finde dit indre Løvehjerte og begiv dig afsted til dit helt eget Nangijala.

 

Mod er bestemt ikke for alle

– for det kræver at du tør lytte, og handle på det som du hører dybt i dit hjerte – dit BraveHeart.

Og spring så tilbage i livets store og helt vidunderlige swimmingpool med en tredobbelt flyvende saltomortale og et kæmpe plask der skaber ringe i vandet og verden omkring dig.

Verden har brug for at du er modig

Verden har brug for flere der tør leve i deres eget unikke BraveHood.

 

Helle // Feb. 2021